TOTALENTREPRISE PÅ FYN

Slip for besværet – overlad dit
byggeprojekt til os

Står du over for et større bygge- eller renoveringsprojekt, er der mange beslutninger undervejs, du skal forholde sig til.

Herunder er blot nogle af de spørgsmål, du skal have afklaret:

  • Hvilken tømrer skal hjælpe?
  • Hvilken VVS´er er bedst til installation af lige præcis de rør, du har brug for til dit projekt?
  • Hvilken elektriker kan skaffe de bedste priser på de materialer, der er brug for i dit hus?

Dernæst skal du afgøre, hvornår de skal hjælpe dig:

  • Kan maleren gå i gang, før tømreren har lagt gulvet?
  • Hvornår bør elektrikeren påbegynde installationerne?
  • Hvad nu hvis mureren bliver forsinket, og du bliver nødt til at skubbe andre arbejder? Hænger du så på ekstraregninger?

I stedet for søvnløse nætter og spekulationer kan du vælge at overlade ansvaret for din totalentreprise til Lebæk A/S. Ved at vælge en totalentreprenør, slipper du selv for en række spekulationer. Totalentreprenørens opgave er nemlig at sikre det totale overblik over byggeriets fremdrift. Vi har siden 1998 stået i spidsen for mere end 100 totalentrepriser på hele Fyn. Vi har fod på alle byggeprocesserne, og vi har via alle byggerierne opnået stort kendskab til en række håndværkere, der deler vores indstilling om at levere god kvalitet, så vi altid afleverer bygge- eller renoveringsprojektet til kundens tilfredshed.

Totalentreprise kan spare dig både penge og tid

Ved at lade Lebæk A/S stå for din totalentreprise på Fyn, vil du udover at slippe for besværet måske endda spare penge. Vi forhandler på dine vegne med de enkelte underleverandører og vælger naturligvis de underleverandører, der kan levere den aftalte kvalitet til den bedste pris. Vores kendskab til alle processerne i en byggesag betyder samtidig, at vi ved, hvornår det er mest optimalt, at de enkelte underentreprenører påbegynder deres arbejde.

Tilbud og kontakt

Vi arbejder både som totalentreprenør på mindre og store byggesager og både for private kunder og for professionelle kunder som f.eks. boligforeninger og erhvervsvirksomheder. Har du brug for hjælp til en totalentreprise på Fyn, er du meget velkommen til at ringe på 6449 2505, så vi kan tage en snak om dine planer.

Beslutter du dig for at vælge Lebæk A/S til at være din totalentreprenør, begynder vi samarbejdet med at afholde et indledende møde, hvor vi hører om dine ønsker. Vi tager gerne en arkitekt med til mødet, hvis du har brug for plantegninger eller lignende. På samme vis kan vi sørge for deltagelse af andre relevante fagfolk, hvis det vurderes fordelagtigt.

Herefter kan du nøjes med at koncentrere dig om materialevalg og muligheder. Vi sørger for kontakten til øvrige faggrupper og koordinerer, så der hele tiden er fremdrift i projektet.

Du er altid velkommen til at kontakte os på 6449 2505 for at høre nærmere om muligheder og priser. Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på totalentreprise og vi dækker hele Fyn.

Har du brug for en tømrer?

​Ring til os i dag, så hjælper vi gerne med dit næste projekt.

Find en medarbejder

Privatreferencer

Her kan du se nogle af vores mange referencer. Har du brug for et uforpligtende tilbud?

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål.​

Tagudskiftning - Odense M

Tagudskiftning - Odense M Udskiftning og ændring af tagbeklædning, samt ændre kvist til Veluxvindue. Placering - Odense M [...]

Renovering af bolig på 1. og 2. sal – Odense C

​Renovering af bolig på 1. og 2. sal - Odense C Totalrenovering indvendigt og udvendigt i bolig beliggende på 1. [...]

Til- og ombygning af villa – Odense M

​Til- og ombygning af villa - Odense M Til- og ombygning af villa, heriblandt tagudskiftning. Som en del [...]

​Til- og ombygning af villa – Odense M

Til- og ombygning af villa - Odense M Som en del af til- og ombygningen blev taget skiftet [...]

Opførelse af nyt sommerhus – Båring

​Opførelse af sommerhus - Båring Opførelse af 1000 m² sommerhus med kælder, stueplan og 1. sal. Det [...]

Til- og ombygning af villa, heriblandt bindingsværk – Odense M

​Til- og ombygning af villa, heriblandt bindingsværk - Odense M Til- og ombygning af villa, heriblandt restaurering af bindingsværk. [...]

Lebæk A/S

Lebæk A/S

Gelstedvej 45

5560 Aarup

Telefon: 64 49 25 05

E-mail: info@lebaek.dk

CVR: 34617406

om os

Lebæk har siden 1998 løst en bred vifte af tømrer- og snedkeropgaver på Fyn. Kunderne er både private, virksomheder og offentlige institutioner. Et fællestræk for de kunder, der vælger at lade Lebæk stå for deres tømrerarbejder er, at de ikke vil gå på kompromis med kvaliteten, uanset om de skal bygge nyt hus, renovere lejligheden eller skal have nye badefaciliteter i virksomheden.