Tilbygning og nybyggeri på Fyn

Vi kan hjælpe med at gøre dine drømme til virkelighed

Der kan være mange forskellige årsager til I overvejer mulighederne for en tilbygning, eller simpelthen planlægger at bygge nyt. Uanset om det skyldes pladsmangel i privaten, eller et ønske om at udvide forretningen, så er du havnet det rigtige sted. Lebæk Tømrer- og Snedkerfirma har siden 1998 hjulpet med tilbygninger og nybygninger på hele Fyn. Kunderne vælger ofte at entrere med os på baggrund af anbefalinger fra venner og familie, som vi tidligere har hjulpet med en tilbygning eller et nybyggeri.

Vi udfører alle former for nybyggeri

Gennem årene er Lebæk Tømrer- og Snedkerfirma vokset til at bestå af cirka 25 tømrere og snedkere, som hver især har specialiseret sig inden for deres områder. En del af vores håndværkere har derfor tilbygning og ombygning som deres speciale. Den erfaring de har opnået, kommer nye kunder og samarbejdspartnere til gode, når vi opfører nye huse og andre ejendomme. Undervejs i hele byggeprocessen står vi klar med rådgivning og vejledning om løsninger, materialevalg og andet. Vi guider dig trygt igennem!

Når vi skal i gang med et nybyggeri, begynder vi med et indledende møde, hvor vi hører om dine ønsker og forventninger til byggeriet. Ud fra dine ønsker og forventninger, vil vi rådgive dig til den bedste løsning, og i denne proces vil vi naturligt inddrage ekspertviden fra vores specialister og samarbejdspartnere.

Har du brug for hjælp til plantegninger og tegninger, tager vi en arkitekt med til mødet. Sammen finder vi den helt rigtige løsning for dig. Har du brug for hjælp til din byggeansøgning, sørger vi også for det.

Stor erfaring med totalentreprise

Det er spændende med nybyggeri, men det er også en stor mundfuld, hvis man ikke har prøvet det før. Det har vi til gengæld – og vi har god erfaring med at være totalentreprenør. Ved at benytte os som totalentreprenør, vælger I et modent firma, der er vant til at påtage sig stort ansvar og store opgaver for både private, erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner.

Tilbud og kontakt
Har du spørgsmål omkring nybygning eller spørgsmål vedrørende tilbygning til din eksisterende ejendom, så er du velkommen til at ringe til os på 64 49 25 05, så vi kan tage en snak om mulige løsninger. Du kan også skrive til os via kontaktformularen, og vi vil svare hurtigst muligt.
Vi kommer gerne forbi for at kigge nærmere på projektet, og i de fleste situationer, vil du kunne stå med et tilbud i hånden inden for en uges tid efter første kontakt til os.