Erhverv – Totalentrepriser

Lebæk A/S har den rutine der skal til, for at stå i spidsen for både større og mindre erhvervsbyggerier. Vi har været totalentreprenør på en række store projekter til det lokale erhvervsliv. Vi har hjulpet offentlige institutioner med at renovere og restaurere så forskellige byggerier som kirker og skoler, ligesom vi er fast samarbejdspartner for flere boligforeninger – hver gang de skal renovere en ejendom eller opføre en ny, står vi for totalentreprisen.

Evnen til at håndtere større totalentrepriser på det professionelle marked, er opnået efter deltagelse som både fagentreprenør og totalentreprenør på en række forskellige opgaver gennem mere end 15 år.

Før opstarten på et erhvervsbyggeri afholder vi et eller flere møder med bygherre og relevante interessenter. På møderne vil vi få detaljeret kendskab til jeres planer for byggeriet, tidsplaner o.s.v.

Efter afholdelse af opstartsmøde har vi ofte brug for at indhente diverse tilladelser. Vi skal muligvis drøfte opgaven med de væsentligste fagentreprenører, og vi skal have beregnet en pris på projektet. Herefter sender vi jer et tilbud på totalentreprisen.

Tæt dialog gennem hele projektet!

Når I har valgt os som totalleverandør, vil I få tildelt en projektansvarlig fra Lebæk A/S. Under hele hele forløbet vil der være tæt dialog med jeres virksomhed, forening eller offentlige instans omkring projektets fremdrift.

Vi ved at vores professionelle kunder, ikke bryder sig om forsinkelser eller andre overraskelser i byggeriet, hvorfor vi under hele forløbet nøje vil følge fremskridt, og forsøge at imødegå de forhindringer, som måtte opstå. I tilfælde af forsinkelser, vil vi hurtigst muligt underrette jer. Hvis muligt, vil vi foreslå tiltag, så vi kan indhente den tabte tid. Med tæt kommunikation, kan I være betrygget i, at alle udfordringer i projektet løses hurtigst og bedst muligt.

Mangler du en totalentreprenør til jeres erhvervsbyggeri, så ring til os på 64 49 25 05, så vi kan tage en indeledende snak omkring projektet. Du er naturligvis også velkommen til at sende en mail direkte til Klaus Lebæk